Hundetræning.
Da det i tidernes morgen blev vedtaget, at man skulle have hund med på jagt, blev bestyrelsen i Ranum og omegns jagtforening enige om at starte hundetræning.
Man sendte derfor 2 mand på instruktørkursus i hundetræning, og i dag er der således undervisning for både unghunde og åbenklasse med 2 instruktører.
Hundetræningen starter hvert år om foråret, og har til huse på riffelbanen i Engelstrup, Bakkelyvej.
Her møder folk troligt op år efter år, for at få en god oplevelse med hunden og det sociale samvær der er mellem hundefolket og deres hunde.
Formålet med dressuren er at få en velafrettet hund.
Desuden at få en god oplevelse ud af det, når man går på jagt.
På kurset lærer man bl.a. dæk, sit, at gå hinter, m.m. disse hører under grunddressuren.
Senere bliver kommandoerne sværere her skal hunden bl.a. lære dæk i skjul, apportering af fugl, kanin, samt apportering i vand. m.m.
R&OJ afholder hvert år ved kursets afslutning en ikke anerkendt prøve med dommer. Føreren kan her få en fornemmelse af hvordan det er gået, og hvad man evnt. skal have gjort bedre til næste år.
Vi kan kun anbefale at man gør dette.
Dette er dog kun en kort gennemgang af hvad man kan opleve til hundetræning, skulle du ha fået interesse for et sådan kursus i vores forening er du meget velkommen til at kontakte os. ( se nederst på siden )
Vi ser frem til et godt jagtår, med hund.
Kontaktpersoner:
Ulrik Holm på tlf.: 98 67 71 81 eller e-mail
|